Fra den 1. januar 2024 skal alle virksomheder bogføre digitalt. Det er en af konsekvenserne af ny lov om bogføring, som Folketinget ventes at vedtage ved 3. behandling torsdag den 19. maj. Ændringerne i bogføringsloven betyder også, at bilag skal opbevares i digital form, og at der løbende skal tages sikkerhedskopi.

- For mange virksomheder vil det næppe være nogen særlig udfordring, da de i forvejen har digitaliseret deres regnskabsføring. Men vi ved, at mange - især mindre ejerledede virksomheder - endnu ikke har digitaliseret hele processen. Det gælder eksempelvis i byggeriet, hvor fysiske fakturaer og følgesedler er en naturlig del af hverdagen i dag. Og er man ikke kommet i gang med det endnu, er det ikke nogen nem og ligetil opgave at få stillet, siger Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri (DI).

Han oplyser, at DI har kæmpet hårdt for, at sikre, at ingen knækker halsen i forbindelse med omstillingen.

- Derfor er vi i DI også glade for, at der ved implementering er givet plads til en overgangsperiode frem til 1. januar 2024, og at der ved implementeringen vil blive kigget på virksomhedernes størrelse og muligvis også deres aktiviteter, så virksomhederne får god tid til den digitale omstilling, siger Kim Haggren.

Han mener, at der med loven er fundet en rimelig balance mellem behovet for digitalisering og rækkevidden af kravet. Det er nu alene de bilag, som er direkte relevante for bogføringen, som skal digitaliseres.

- Til gengæld kan bøderne for overtrædelse blive op til halvanden million kr. store afhængig af virksomhedens omsætning og overtrædelsens karakter. Så det er en god ide, at virksomheder, der endnu ikke bogfører i tråd med de nye regler, kommer i gang med at finde løsninger med det samme, siger Kim Haggren.

Krav til bogføringssystem

Med de nye regler kommer der desuden en række krav til godkendte digitale bogføringssystemer. Blandt andet skal systemudbyderne kunne dokumentere it-sikkerheden, og så skal de kunne understøtte administrative besparelser.

- De helt specifikke krav vil blive beskrevet i en bekendtgørelse fra Erhvervsstyrelsen, som også vil udarbejde en vejledning til systemer, der understøtter de nye krav. Det er værd at bemærke, at digitalisering på sigt skal give virksomheder en langt simplere måde at indrapportere de lovpligtige data til myndighederne. Men det ændrer selvsagt ikke på, at det kræver noget arbejde at sætte det i gang, siger Kim Haggren.

Han påpeger, at DI arbejder for at få indført ”MinVirksomhed” til automatisk og forenklet indrapportering af alle de data, virksomheder skal indrapportere til det offentlige.

- Det vil betyde en markant lettelse for virksomhederne, hvis systemerne er sat op, så de automatisk kan levere data til de offentlige systemer, og virksomhederne kun skal sende ind til et system, som så sørger for, at de tilgår de rigtige myndigheder.

Til gengæld ærgrer Kim Haggren sig over, at de fælles offentlige modtage systemer endnu ikke er på plads.

- Det er nødvendigt, at det sker, så virksomhederne opnår de besparelser, der burde følge af digitaliseringen, siger Kim Haggren.